Tidligere var det nemmere at opnå familiesammenføring, hvis man havde haft dansk statsborgerskab i minimum 26 år, hvilket også kendes som 26’årsreglen. Den regel har regeringen afskaffet i forbindelse med en tidligere afgørelse af Menneskeretsdomstolen. Læs mere om, hvilke konsekvenser dette har på familiesammenføring herunder.

Afskaffet på grund af diskrimination

Forrige år afgjorde Menneskeretsdomstolen, at 26’årsreglen var diskriminerende for personer, som først bliver, eller blev, statsborgere på et senere tidspunkt i livet. Det er på baggrund af denne beslutning, at man i Danmark også har valgt at afskaffe denne regel, selvom Dansk Folkeparti stemte imod afskaffelsen. Da der var opbakning fra regeringspartierne og Socialdemokratiet blev reglen dog alligevel afskaffet.

Denne afskaffelse betyder, at hovedreglen om, at man samlet (begge samlevere) skal have større tilknytning til Danmark, nu kommer til at gælde alle. Det var denne regel, som man via 26’årsreglen kunne komme uden om, hvorfor regeringen mener ‘at have lukket et smuthul’.

Ingen regler uden undtagelser

Der findes dog stadig andre muligheder, som kun gør sig gældende for en lille befolkningsgruppe: For hvis en udenlandsdansker vender tilbage til Danmark med en garanteret løn på minimum 408.000 kroner årligt, er der mulighed for at ægtefællen kan komme med. Dette gælder uanset, om man samlet set har større tilknytning til et andet land eller ej.

Dette har dog modtaget en del kritik, og blandt andet folketingsmedlemmet Sofie Carsten Nielsen fra de Radikale mener, at dette ‘smuthul’ er grotesk:

“Jeg mener ikke, at kærlighed har nogen grænser. Åbenbart er der nogen, der mener, at kærlighed har beløbsgrænser,” skriver hun.

Hun er en af de politikere, der kæmper for, at det eneste krav for at opnå familiesammenføring som dansk statsborger bør være, at man skal være i stand til at forsørge sig selv og sin familie.