+45 81 61 91 39 ssd@singhlaw.dk Frederiksberg 10-17 alle hverdage

Boligkravet ved Familiesammenføring – Opdateret 2025

Af Sharandeep Singh, Singh Law

Boligkravet er ét af de fire grundlæggende krav, som skal opfyldes for at få familiesammenføring i Danmark. Mange tror, at boligkravet er simpelt – men i praksis er det et af de krav, der oftest giver fejl, fordi reglerne er tekniske, og fordi mange ikke ved, at boligens placering, størrelse og rådighed er altafgørende.

Denne underside giver dig en klar, forståelig og juridisk korrekt gennemgang af boligkravet, baseret på de gældende regler i Udlændingeloven § 9, stk. 6, bekendtgørelser, forarbejder og nyere praksis.

1. Hvad er boligkravet?

Boligkravet betyder, at den herboende (altså personen, der bor i Danmark) skal have:

✔ en selvstændig bolig

✔ af rimelig størrelse

✔ som ikke ligger på boligkravslisten (tidligere “ghettolisten”),

✔ og som man reelt bor i og råder over

Boligen skal være klar til brug senest når ansøgeren flytter til Danmark.

2. Boligen skal være selvstændig

En selvstændig bolig betyder:

  • Boligen har egen indgang

  • Boligen fremstår som en selvstændig enhed

  • Det er ikke et krav med eget køkken eller eget toilet

  • Boligen kan være:

    • ejerbolig

    • andelsbolig

    • almindelig lejebolig

    • fremleje (min. 1½ års varighed)

Det vigtigste er, at du reelt bor der, og at boligen er lovlig at bo i efter dansk ret.

➤ Hvis du bor hos dine forældre

Så skal du have din egen adskilte del med egen indgang.

Et enkelt værelse i forældrenes bolig er ikke nok.

3. Boligen skal være stor nok

Boligen skal have en rimelig størrelse. Det betyder:

✔ Højst 2 personer pr. beboelsesrum

eller

✔ Minimum 20 m² pr. person

Dette vurderes ud fra:

  • boligens registrerede areal (BBR)

  • antallet af beboelsesrum

  • hvor mange personer, der skal bo på adressen

Eksempel:

Hvis I er 2 personer → min. 40 m².

Hvis I er 3 personer → min. 60 m².

Typisk fejl:

Der står på papiret 60 m², men der bor allerede 4 personer der → afslag.

4. Boligen må ikke ligge i et område på boligkravslisten

Danmark har en officiel liste over boligområder, hvor man ikke kan få familiesammenføring.

Listen kaldes:

Boligkravslisten (tidligere: udsatte boligområder/ghetto-områder)

– udgives hvert år 1. december.

Hvis din bolig er på listen, får du automatisk afslag, medmindre der er særlige grunde.

Hvis du flytter til et områ­de på listen før ansøgeren får permanent opholdstilladelse, kan opholdstilladelsen blive:

  • nægtet forlænget

  • eller inddraget

➤ Mange bliver overrasket over dette

For selv hvis boligområdet føles “trygt”, bruger myndighederne de officielle data, ikke subjektiv oplevelse.

5. Dokumentation for rådighed

Du skal dokumentere, at du reelt råder over boligen.

Dette gør du gennem:

  • lejekontrakt i dit navn

  • købsaftale eller skøde

  • andelsbevis

  • evt. fremlejekontrakt (min. 1½ år)

  • bopælsregistrering (CPR)

Vigtigt:

Du kan ikke “låne en adresse” eller bruge en vens adresse – det opdages altid, og giver afslag.

6. Dispensation fra boligkravet (ganske særlige grunde)

Boligkravet kan fraviges, hvis der foreligger “ganske særlige grunde”, fx:

  • alvorlig sygdom

  • handicap

  • uforskyldte forhold (brand, tvangsflytning, vold mv.)

  • humanitære hensyn

  • hensynet til mindreårige børn

Her træder bl.a.:

  • EMRK artikel 8 (retten til familieliv)

  • FN’s Handicapkonvention

i kraft, og myndighederne skal lave en konkret proportionalitetsvurdering.

Sager med handicap eller alvorlig sygdom er i praksis dem, hvor boligkravet oftest fraviges.

7. Udskydelse af boligkravet (udlandet → Danmark)

Hvis den herboende danskere lige er:

  • vendt hjem efter udlandsophold

  • og ansøger om familiesammenføring inden for 1 måned efter hjemkomst,

kan Udlændingestyrelsen i visse tilfælde:

➤ give op til 6 måneder til at opfylde boligkravet

Dette gælder f.eks., hvis:

  • du flytter hjem fra Tyskland, Sverige, Norge eller andre lande

  • du midlertidigt bor hos familie

  • du ikke når at finde en bolig inden ansøgningen

Men du skal søge senest 1 måned efter, at du er kommet tilbage.

8. Inddragelse af opholdstilladelse ved boligskift

Når ansøgeren har fået opholdstilladelse, skal boligkravet fortsat være opfyldt, indtil ansøgeren får permanent ophold.

Hvis I:

  • flytter til et område på boligkravslisten, eller

  • bor for småt, eller

  • ikke længere råder over boligen,

kan Udlændingestyrelsen:

  • nægte forlængelse

  • eller inddrage opholdstilladelsen

Dog ikke, hvis det skyldes:

  • familieforøgelse

  • handicap

  • sygdom

  • uforskyldte forhold

  • myndighedsfejl

I disse tilfælde kan boligkravet ikke håndhæves strengt.

9. Retspraksis (vigtige sager)

U.2011.3083H – boligkrav i udsat boligområde

Højesteret stadfæstede afslag, fordi den herboende boede i et område på listen.

EMRK art. 8 blev ikke krænket, da parret havde mulighed for at leve sammen i hjemlandet.

Udlændingenævnet 2020–2024

(flere afgørelser)

  • Familier fik afslag, fordi boligen var for lille

  • Afslag pga. manglende rådighed over boligen

  • Ikke nok med at “skrive under på en fremtidig lejekontrakt”

  • Dispensation givet i sager om alvorlige handicap

Konklusion

Boligkravet er ikke svært at forstå – men svært at opfylde i praksis, hvis man ikke kender reglerne i detaljer. Du skal have:

✔ Selvstændig bolig

✔ Rimelig størrelse

✔ Ikke i område på boligkravslisten

✔ Dokumenteret rådighed

✔ Og boligkravet skal være opfyldt løbende

Der findes muligheder for dispensation, men kun hvis der er ganske særlige grunde.

Hvis du er i tvivl, er det langt bedre at spørge – end at søge med en bolig, der ikke opfylder kravene. Et afslag på boligkravet kan nemlig forsinke din familiesammenføring i flere år.

Har du brug for at få vurderet din bolig?

Send en besked i kontaktformularen eller ring:

📧 ssd@singhlaw.dk

📞 81 61 91 39

Jeg tjekker:

  • din adresse

  • dit lejemål

  • dit boligareal

  • og om området er på boligkravslisten

… gratis, så du undgår afslag på et af de mest tekniske krav i Udlændingeloven.