Ægtefællesammenføring i Danmark

Familiesammenføring er for mange ikke bare en juridisk proces – det er spørgsmålet om, hvorvidt en familie kan leve sammen i Danmark eller bliver tvunget til at leve adskilt på ubestemt tid. Reglerne for ægtefællesammenføring er i dag blandt de mest komplekse og restriktive i Europa. Det skyldes en række politiske stramninger siden starten af 00’erne, hvor især Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har stået bag stramningerne, mens partier som Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Moderaterne ofte har advaret mod konsekvenserne for almindelige familier. 

Samtidig er der de seneste år gennemført enkelte lempelser – bl.a. er kravet til økonomisk sikkerhedsstillelse sænket markant, og sprogkravet til den herboende er justeret, så længere tids fuldtidsarbejde på dansk i dag kan sidestilles med en danskprøve. 

Hvad er familiesammenføring?

Grunden til, at man søger om familiesammenføring, er, at man ønsker dansk opholdstilladelse til sin ægtefælle, kæreste, forlovede, børn eller forældre, der kommer fra udlandet, og som ikke selv er statsborgere i et andet EU/EØS-land. Ordningen er altså primært relevant, når din partner er tredjelandsborger.

For at opnå dansk opholdstilladelse til din udenlandske partner igennem familiesammenføring, også kaldet ægtefællesammenføring, stilles der krav til begge parter. Det er ikke kun den person, der ønsker opholdstilladelse, men i høj grad også den herboende i Danmark, der skal opfylde en række betingelser.

Overordnet taler man om:

• Integrationsbetingelserne (4 ud af 6 skal være opfyldt)

• De grundlæggende betingelser (bolig, alder, sikkerhedsstillelse og opholdsstatus)

• Supplerende betingelser (integrationserklæring, forsørgelse, selvforsørgelse m.v.)

• Særlige forhold som fætter/kusine-ægteskab, proformaægteskab, kriminalitet og gæld.

Det er vigtigt at forstå, at det i mange sager er muligt at søge på trods af, at ikke alle krav er opfyldt, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og Danmarks internationale forpligtelser, især EMRK artikel 8 om retten til familieliv. 

Integrationskravet – 4 ud af 6 betingelser

For at opnå ægtefællesammenføring skal I som udgangspunkt opfylde 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser. Én af dem – sprogkravet til den herboende – er i praksis ufravigeligt, men er nu blevet mere fleksibelt. 

Vi bruger disse betegnelser:

• Herboende = den person, som bor i Danmark

• Ansøger = den person, som søger fra udlandet

De 6 integrationsbetingelser er:

1. Dansk sprog (herboende)

2. Uddannelseskravet (herboende)

3. Beskæftigelseskravet (herboende)

4. Engelsk B1 eller Danskprøve 1 (ansøger)

5. Uddannelseskravet (ansøger)

6. Beskæftigelseskravet (ansøger)

I skal tilsammen opfylde mindst 4 af disse.

1. Danske sprog (herboende) – et absolut krav

Det her er kernen i rigtig mange sager – og en af de typiske fælder.

Tidligere var det et krav, at den herboende havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en tilsvarende danskprøve. Lovgivningen er nu ændret, så kravet også kan opfyldes ved 5 års fuldtidsbeskæftigelse, hvor arbejdet i væsentlig grad har krævet kommunikation på dansk. 

I praksis betyder det, at du kan dokumentere sprogkravet på flere måder:

• Folkeskoleafgangsbevis, hvoraf det fremgår, at du har bestået dansk

• Dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX)

• Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven

• 5 års fuldtidsarbejde på dansk, dokumenteret gennem ansættelseskontrakter, lønsedler m.v.

Rigtig mange får afslag, fordi de ikke indsender deres gamle folkeskolebevis. Mange tænker, at “det kan systemet selv se”, eller at Udlændingestyrelsen selv henter beviset – det gør de ikke.

Hvis du ikke længere har dit afgangsbevis, skal du selv kontakte:

• Den skole, du gik på, eller

• Rigsarkivet, hvis skolen er nedlagt eller gammel.

Kan du ikke finde din folkeskoleafgangseksamen, kan du i stedet:

• tage Prøve i Dansk 3 på en sprogskole

• eller bruge et gymnasieeksamensbevis, hvor dansk er bestået.

Pointen er, at du selv skal fremskaffe dokumentationen – ellers risikerer du afslag alene på grund af sprogkravet.

2. Uddannelseskravet (herboende)

En anden integrationsbetingelse er, at den herboende har tilstrækkelig uddannelse. Som hovedregel kræves:

• mindst 6 års uddannelse i Danmark, heraf mindst 1 år ud over grundskolen (f.eks. gymnasie + videregående uddannelse). 

Har du f.eks. 3 års gymnasie og en 3-årig bachelor fra en offentlig uddannelsesinstitution, opfylder du dette krav. Folkeskole alene tæller ikke, og udenlandske uddannelser kan kun i begrænset omfang bruges – typisk hvis de er vurderet som ækvivalente med en dansk uddannelse.

3. Beskæftigelseskravet (herboende)

Her ser man på, om den herboende har været tilstrækkeligt på arbejdsmarkedet.

Som udgangspunkt kræves:

• 5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark eller tilsvarende selvstændig erhvervsvirksomhed. 

Arbejdet behøver ikke være sammenhængende. Har du fx arbejdet 2 år fuldtid, været studerende i en periode og derefter arbejdet 3 år fuldtid, kan det lægges sammen til de krævede 5 år.

Selvstændig virksomhed tæller også, hvis den drives på et niveau, som reelt svarer til fuldtidsarbejde.

Studiejob ved siden af uddannelse tæller ikke med – det er en klassisk misforståelse.

4. English B1 eller Danskprøve 1 (ansøger)

For ansøgeren er der også et sprogkrav:

• enten engelsk på B1-niveau (dokumenteret f.eks. via IELTS, TOEFL eller anden anerkendt test)

• eller Prøve i Dansk 1 eller en tilsvarende danskprøve. 

Mange vælger engelsk B1 i hjemlandet, mens Danskprøve 1 typisk tages i Danmark. Selv uden CPR-nummer kan man ofte tilmelde sig mod betaling.

Danskprøve 1 er samtidig en prøve, som ansøgeren senere skal bestå efter familiesammenføringen – men den kan også bruges som integrationskrav allerede ved ansøgningen.

5. Uddannelseskravet (ansøger)

Ansøgeren skal som udgangspunkt have gennemført et uddannelsesforløb på mindst 1 års varighed ud over grundskole-niveau. 

Det kan være:

• første år på en videregående uddannelse

• en erhvervsuddannelse

• anden formel uddannelse, der kan dokumenteres gennem officielle beviser.

Uddannelsen skal være reel og gennemført – ikke blot enkeltkurser.

6. Beskæftigelseskravet (ansøger)

Her kræves ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed i mindst 3 af de seneste 5 år. 

I praksis opstår der ofte problemer, fordi mange lande ikke har systemer som dansk eIndkomst, SKAT mv. Mange har arbejdet i årevis, men uden kontrakter, lønsedler eller officielle registreringer.

Hvis ansøgeren ikke har lønsedler eller formaliserede papirer, bør man:

• samle alt, hvad der findes: kontrakter, udtalelser, kvitteringer, billeder, e-mails, WhatsApp-korrespondance mv.

• supplere med en detaljeret skriftlig redegørelse: arbejdsstedets navn, adresse, telefonnummer, hjemmeside (hvis nogen), arbejdsopgaver, arbejdstid, løn, periode m.v.

Det vigtigste er, at man kan sandsynliggøre, at der har været reel beskæftigelse – jo mere konkret og detaljeret, jo bedre.

De 4 grundlæggende betingelser

Ud over integrationskravet skal følgende fire grundlæggende betingelser være opfyldt:

1. Boligkravet

2. 24-års-reglen

3. Økonomisk sikkerhedsstillelse (bankgaranti)

4. Opholdsstatus og selvforsørgelse

Boligkravet

Boligen skal være af rimelig størrelse:

• som udgangspunkt mindst 20 m² pr. person,

• og mindst ét beboelsesrum pr. 2 personer. 

I praksis siger man ofte: to værelser eller mindst 40 m² til et par.

Det er ikke et krav, at du ejer boligen – men du skal have rådigheden over den, typisk i form af:

• gyldig lejekontrakt, eller

• skøde, hvor dit navn fremgår.

Derudover gælder:

• Boligen må ikke ligge i et område, som er på boligkravslisten / udsatte boligområder (tidligere kaldet “ghettolisten”). 

• Man må ikke bo for mange på adressen – myndighederne ser på, om der realistisk er plads til alle.

• Bor du formelt hos dine forældre, skal du reelt have en selvstændig boligdel med egen indgang, mindre køkkenløsning mv., for at boligkravet kan anses for opfyldt.

24-års-reglen

Begge parter skal være fyldt 24 år, når sagen afgøres.

Man kan normalt indgive ansøgningen, når man er 23½ år, men opholdstilladelse kan først gives, når begge er fyldt 24.

Formålet med reglen er politisk at modvirke tvangsægteskaber – selv om den i praksis også rammer mange helt almindelige par.

Økonomisk sikkerhedsstillelse (bankgaranti)

Den herboende skal stille en økonomisk sikkerhed over for kommunen.

Pr. 2025 er beløbet:

• 59.052 kr. (2025-niveau). 

Beløbet stilles typisk som:

• deponeringskonto i banken med pantsætning til kommunen, eller

• anfordringsgaranti (bankgaranti), altså et dokument banken udsteder.

Beløbet kan nedsættes i tre trin, når ansøgeren består danskprøver:

• Efter bestået A1: nedsættelse med ca. 11.810 kr.

• Efter bestået A2: yderligere ca. 5.905 kr.

• Efter afsluttende danskprøve (Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende): yderligere ca. 5.905 kr., dog altid således at sikkerheden som minimum udgør ca. 35.431 kr. (2025-niveau). 

Tidligere var beløbet omkring 100.000 kr., og mange ældre tekster på nettet henviser stadig til dette – men kravet er nu politisk halveret.

Opholdsstatus og selvforsørgelse

Den herboende skal have:

• gyldig opholdstilladelse (typisk dansk statsborgerskab eller permanent ophold),

• fast bopæl i Danmark,

• og må ikke have en udrejsefrist eller være i gang med at få inddraget sin opholdstilladelse.

Derudover må den herboende som udgangspunkt ikke have modtaget kontanthjælp eller ydelser efter aktivloven/integrationsloven i en periode op til ansøgningen (normalt 3–4 år afhængigt af den konkrete bestemmelse). SU og dagpenge tæller ikke som problematiske ydelser. 

Supplerende betingelser

Ud over integrationskrav og grundlæggende betingelser ser man på en række supplerende forhold.

1. Integrationserklæring

Den herboende skal underskrive en erklæring om aktivt at ville støtte ansøgerens integration, herunder danskundervisning og deltagelse i det danske samfund.

2. Forsørgelse

Den herboende skal påtage sig ansvaret for at forsørge ansøgeren.

Det dokumenteres normalt med:

• de seneste 3 lønsedler

• evt. årsopgørelse eller anden indtægtsdokumentation

• ansættelseskontrakt

• førtidspension og andre varige ydelser kan i visse tilfælde også tælle med som indtægt.

3. Kontanthjælp og offentlig forsørgelse

Den herboende må ikke have modtaget hjælp efter:

• lov om aktiv socialpolitik, eller

• integrationsloven,

i en periode op til ansøgningen (normalt 3–4 år). 

Enkeltstående ydelser af mindre omfang – f.eks. boligindskud – udelukker ikke familiesammenføring. SU og dagpenge er heller ikke et problem.

Særlige forhold: fætter/kusine-ægteskab, proforma mv.

5. Fætter/kusine-ægteskab

Er du blevet gift med din fætter eller kusine, er det ikke ulovligt, men myndighederne betragter den type ægteskab som særligt risikofyldt i forhold til tvang.

I praksis vil Udlændingestyrelsen ofte være skeptisk og kan give afslag, medmindre I kan godtgøre, at ægteskabet er indgået frivilligt, f.eks. ved at dokumentere:

• længerevarende romantisk forhold

• fælles ferier, billeder, beskeder, sociale medier, rejser mv.

• længerevarende kontakt før ægteskabet.

Jo mere dokumentation, jo bedre.

6. Proformaægteskab

Hvis det eneste formål med ægteskabet er at skaffe en opholdstilladelse, kaldes det proformaægteskab.

Myndighederne kigger bl.a. på:

• om I bor sammen på fælles adresse

• om I kan kommunikere på et fælles sprog

• stor aldersforskel

• meget kort bekendtskab før ægteskabet

• usammenhængende forklaringer om forholdet.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er tale om proforma, gives afslag.

7. Kriminalitet og gæld

Den herboende:

• må ikke være idømt visse former for ubetinget fængsel (typisk op til 1½ år eller mere) for alvorlig kriminalitet eller vold mod tidligere ægtefæller/børn inden for de seneste 10 år

• bør som udgangspunkt ikke have gæld til det offentlige på over 100.000 kr., medmindre der foreligger en aktiv afdrags-/henstandsaftale.

8. Ægteskabet eller samlivsforholdet

Ægteskab

Er du gift med din udenlandske partner, skal vielsesattesten:

• kunne anerkendes efter dansk ret,

• begge parter skal have været til stede og have givet samtykke,

• ægteskab indgået under tvang eller under forhold, der strider mod danske retsprincipper, kan ikke danne grundlag for familiesammenføring.

Vielsesattesten kan være fra udlandet, men skal:

• være på dansk eller engelsk, eller

• oversættes af en autoriseret dansk translatør.

Vielsesattester fra visse ustabile lande (som f.eks. Syrien eller Somalia) giver ofte problemer i praksis, og nogle gange anerkendes de slet ikke. I tvivlstilfælde kan det være en fordel at blive gift i Danmark for at undgå unødige bevisproblemer.

Fast samliv af længere varighed

Er I ikke gift, kan I i stedet dokumentere et fast samlivsforhold, typisk ved at vise, at I har boet sammen 1½–2 år på fælles adresse, understøttet af lejekontrakt, fælles regninger, kontoudtog mv.

9. Fælles bopæl

En af de grundlæggende forudsætninger er, at I faktisk skal leve sammen i Danmark.

Det betyder, at:

• ansøgeren skal flytte ind hos dig på samme adresse, når opholdstilladelsen gives

• I skal opretholde fælles bopæl – længerevarende adskillelse kan give problemer ved forlængelse.

Dispensation – når kravene ikke kan opfyldes

Selv om reglerne er stramme, findes der muligheder for dispensation, når et afslag vil være urimeligt eller uforholdsmæssigt.

Eksempler:

Alvorlig sygdom eller handicap

Hvis den herboende eller ansøgeren lider af alvorlig sygdom eller har et handicap, kan der dispenseres fra enkelte krav, f.eks. forsørgelseskravet eller integrationskravet, hvis det vil være urimeligt at henvise jer til at leve i et andet land. 

Humanitære og familieretlige hensyn (EMRK art. 8)

Myndighederne skal vurdere, om et afslag vil være i strid med EMRK artikel 8 om retten til familieliv – særligt hvis:

• I har fælles børn, som reelt kun har tilknytning til Danmark

• Herboende har børn fra tidligere som der udøves samvær med (særbørn)

• den herboende ikke kan tage ophold i ansøgerens hjemland pga. helbred, sikkerhed eller andre tungtvejende grunde.

• I har fælles barn med dansk statsborgerskab

Retspraksis – eksempler

• I en landsretsdom (U.2022.956) blev et afslag ophævet, fordi myndighederne ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til den herboende ægtefælles handicap. 

• I Ombudsmandssagen FOB 2005.336 blev Udlændingestyrelsen kritiseret for ikke at tage ordentligt hensyn til helbred og vejledningspligt, hvorefter sagen blev genoptaget, og der blev givet dispensation fra forsørgelseskravet. 

• I nyere praksis (bl.a. U.2023.2221) har domstolene lagt vægt på, at manglende korrekt vejledning om konsekvenserne af at modtage kontanthjælp kan være en særlig grund til dispensation fra selvforsørgelseskrav. 

Disse sager viser, at reglerne ikke er mekaniske – men at det kræver en meget grundig, dokumenteret og juridisk stærk ansøgning eller klage.

Afsluttende bemærkninger og kontakt

Reglerne om ægtefællesammenføring er tekniske, detaljerede og ofte uretfærdige set fra familiens perspektiv. Samtidig ændres beløb, krav og praksis løbende, så tekster og vejledninger hurtigt forældes.

Denne tekst er opdateret efter gældende lov og praksis pr. 2025, men kan naturligvis ikke erstatte en konkret vurdering af din sag.

Hvis du ønsker hjælp til:

• at vurdere, om I opfylder 4 ud af 6 integrationskrav,

• at få gennemgået bolig-, sprog-, uddannelses- og beskæftigelseskrav,

• at forberede ansøgning, partsindlæg eller klage til Udlændingenævnet,

• eller at afdække, om der kan søges dispensation i jeres situation,

så er du meget velkommen til at kontakte mig:

Sharandeep Singh, Singh Law

📧 ssd@singhlaw.dk

📞 +45 81 61 91 39

Jeg bestræber mig på at besvare henvendelser inden for 24 timer.