Når det handler om familiesammenføring i Danmark, tænker de fleste automatisk på de danske regler med 24-års-reglen, 4 ud af 6 integrationskrav, boligkrav og økonomisk sikkerhedsstillelse. Men for nogle par gælder disse regler slet ikke.
Hvis en af jer er EU-borger, eller hvis du selv har boet i et andet EU-land og ønsker at vende tilbage til Danmark med din partner, kan I være omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed.
I disse sager er det SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), der træffer afgørelsen — ikke Udlændingestyrelsen.
EU-reglerne kræver et relevant opholdsgrundlag og et reelt familieforhold. Ved en dansk statsborgers hjemvenden undersøges også faktisk og reelt ophold og familieliv i det andet EU-land. Arbejde er ét muligt grundlag, men studie, selvstændig virksomhed og tilstrækkelige midler kan også være relevante.
Denne vejledning forklarer de centrale situationer, hvor EU-reglerne kan bruges, og hvilke dokumentationsfejl der kan skabe problemer. Den angiver ikke en dokumenteret afslagsprocent.
1. Hvornår bruger man EU-reglerne?
Der er to hovedsituationer, hvor familiesammenføring hører under EU-retten:
Scenario 1: Du er ikke-EU-borger og ønsker familiesammenføring med en EU-borger (ikke dansker), som bor og arbejder i Danmark
Her gælder EU-opholdsreglerne, som er betydeligt mildere end de danske:
-
Ingen 24-års-regel
-
Ingen integrationskrav
-
Ingen 6 års uddannelse eller 5 års arbejde
-
Ingen boligkrav
-
Ingen bankgaranti
Men i stedet undersøger SIRI:
-
om EU-borgeren reelt arbejder eller studerer i Danmark
-
om EU-borgeren har tilstrækkelige midler
-
om forholdet er reelt
-
om I bor sammen eller skal bo sammen
Det lyder enklere — men vurderingen af EU-borgerens reelle arbejdstagerstatus er ofte hård. Har EU-borgeren ustabilt arbejde, få timer, eller løn under overenskomstniveau, kan sagen blive kompliceret.
Ansøgningen indgives til SIRI, ikke Udlændingestyrelsen.
Scenario 2: Du er dansk statsborger og vender hjem fra et andet EU-land med din ikke-EU partner (EU-tilbageføring)
Dette er den situation, som virkelig misforstås af mange.
Hvis du som dansker har boet i et andet EU-land — fx Sverige, Tyskland eller Holland — og har udøvet fri bevægelighed dér, kan du tage din ægtefælle med tilbage til Danmark efter EU-reglerne, ikke de danske regler.
Det betyder:
-
ingen 24-års-regel
-
ingen boligkrav
-
ingen integrationskrav
-
ingen økonomisk sikkerhedsstillelse
-
ingen 4-års-regel om kontanthjælp
-
ingen danske særregler
Men kun hvis I har haft et:
Reelt og faktisk ophold i EU-landet.
Og dette er det sværeste punkt i hele EU-retten.
Sverige-sporet: reelt ophold og dokumentation
Ophold i Sverige kan fortsat give grundlag for EU-familiesammenføring ved hjemvenden, hvis de konkrete EU-betingelser er opfyldt. En registreret adresse alene dokumenterer ikke faktisk bopæl.
Et kort ophold skal vurderes konkret. Der findes ikke et bestemt antal måneder, som automatisk giver eller udelukker opholdsret.
SIRI vurderer, om opholdet og familielivet faktisk har fundet sted. Følgende forhold er relevante at få belyst:
1. Har I faktisk boet i Sverige?
Arbejde i Danmark udelukker ikke i sig selv reelt ophold i Sverige. Det afgørende er blandt andet faktisk bopæl, relevant opholdsgrundlag og udøvet familieliv.
2. Dokumentationen skal vise de faktiske forhold
Det er ikke nok at have:
-
en adresse
-
en lejekontrakt
-
en faktura fra ICA
Afhængigt af forholdene kan dokumentationen blandt andet omfatte følgende. Det er eksempler, ikke en obligatorisk tjekliste, og fx lægebesøg eller fitnessmedlemskab er ikke selvstændige lovkrav:
-
løbende forbrug i Sverige
-
mobilbrug i Sverige
-
sundhedsbesøg
-
medlemskaber
-
transportmønstre
-
betalinger
-
dagligdagsliv
-
kvitteringer i store mængder
Dokumentationen skal samlet understøtte de konkrete oplysninger om opholdet. Se SIRIs eksempler på dokumentation.
3. Oplysningerne skal hænge sammen
Adresse, betalinger, arbejde eller andet opholdsgrundlag og familieliv skal beskrives korrekt og sammenhængende. Udokumenterede antagelser om myndighedernes kontrolsystemer er ikke et juridisk kriterium.
4. Boligens faktiske brug skal kunne forklares
Flere registrerede beboere kan gøre det relevant at dokumentere boligens faktiske brug. Antallet af beboere er ikke i sig selv en automatisk afgørelse af EU-opholdsretten.
En lejekontrakt bør understøttes af oplysninger om, at familien faktisk har brugt boligen.
5. Mange bruger ”adressepakker”
Nogen betaler svenskere for at få adresse uden at bo der.
En købt adresse uden faktisk ophold opfylder ikke kravet om reelt ophold og kan føre til afslag.
Kan EU-reglerne bruges korrekt? Ja – når opholdet er ægte
Hvis du rent faktisk flytter til et EU-land og udlever jeres hverdag dér, så virker EU-reglerne rigtig godt.
Dokumentation kan fx omfatte nedenstående, når den er relevant. Ingen enkelt dokumenttype eller kombination garanterer en tilladelse:
-
svensk/tjekkisk/tysk lønkonto
-
lægebesøg
-
fitness-medlemskab
-
brobizz eller pendling i den rigtige retning
-
mobiltelefoni i værtslandet
-
forsikringspapirer
-
huslejekvitteringer
-
billeder af hverdagsliv og bolig
-
venner, netværk og sociale relationer
-
kvitteringer i høj mængde fra det pågældende land
Når opholdet er ægte, er EU-reglerne faktisk en meget stærk og mere retfærdig ordning end de danske regler.
Men hvis opholdet ikke er ægte, virker EU-reglerne slet ikke, og man ender med både svenske og danske afslag.
Er EU-reglerne nemmere end danske regler?
Det afhænger af familiens situation og opholdsgrundlag. EU-sporet og de nationale regler har forskellige betingelser.
De danske regler er ekstremt detaljerede, men de er også:
-
klare
-
forudsigelige
-
og indeholder muligheder for dispensation
EU-reglerne ser simple ud – ingen alder, ingen boligkrav, ingen bankgaranti – men:
-
vurderingen af ”reelt ophold” er meget tung
-
beviskravene er hårde
-
dokumentationen skal være massiv
-
der gives ingen dispensation, hvis man ikke kan bevise reelt EU-ophold
-
EU-reglerne er ikke designet til at omgå danske regler
Selvom loven ser mild ud, er praksis i dag mere restriktiv end mange tror.
Hvornår bør man bruge EU-reglerne?
Brug EU-reglerne, hvis:
-
du som dansker virkelig flytter til et andet EU-land
-
opholdet varer længe nok til at være reelt
-
du har dokumentation for hverdag, arbejde/studie og sociale relationer
- ikke opfylder de danske regler til familiesammenføring
Brug ikke EU-reglerne:
-
hvis du kun regner med at have adresse i Sverige
-
hvis du alene har en adresse i udlandet, men ikke faktisk bor der. Arbejde i Danmark er ikke i sig selv en hindring.
-
hvis du tror, at “efter 3 måneder kan man vende hjem”
-
hvis opholdet ikke er reelt
Sharandeep’s anbefaling
Ansøg i Danmark, hvis du bor i Danmark.
Valget kræver en konkret vurdering af nationalitet, tidligere ophold, familieforhold og dokumentation. Der foreligger ikke en dokumenteret procentfordeling her.
EU-reglerne er kun gode, hvis man er villig til:
-
reelt at flytte
-
reelt at dokumentere det
-
reelt at leve der
EU-sporet er ikke baseret på en adresse alene. Afklar opholdsgrundlag og dokumentation, før I planlægger en flytning; udfaldet kan ikke forudsiges generelt.
Har du brug for hjælp til EU-reglerne eller familiesammenføring?
Du kan altid skrive til mig for en gratis vurdering:
📧 ssd@singhlaw.dk
📞 +45 81 61 91 39
Jeg svarer inden for 24 timer og hjælper dig med at vælge den bedste strategi — dansk model eller EU-model — ud fra jeres konkrete situation.
Det retlige grundlag — hvorfor EU-sporet overhovedet findes
EU-familiesammenføring i Danmark hviler på opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF), der sikrer unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne. For danske statsborgere, der vender hjem efter at have udnyttet den frie bevægelighed i et andet EU-land, følger retten ikke af direktivet direkte — men af EU-Domstolens retspraksis, navnlig Singh- og O & B-dommene.
Reglerne er implementeret i dansk ret gennem EU-opholdsbekendtgørelsen, som fortolkes af SIRI og i sidste instans af domstolene. Danmark har et forbehold over for EU-retlig asylsamarbejde, men den frie bevægelighed er fuldt gældende.
Nøgleafgørelser fra EU-Domstolen
Singh-dommen (C-370/90)
Surinder Singh-sagen vedrørte en britisk kvinde, som havde arbejdet i Tyskland og vendte tilbage til Storbritannien med sin indiske ægtefælle. Dommen fastlagde EU-retlige opholdsrettigheder ved den beskrevne hjemvenden. Se dommens faktum og konklusion.
O & B (C-456/12)
O & B (C-456/12) kræver faktisk ophold i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 7 eller 16 og opbygning eller styrkelse af familieliv. Korte ophold efter artikel 6, fx weekender og ferier, er ikke tilstrækkelige, heller ikke lagt sammen. Se O & B-dommen.
Metock m.fl. (C-127/08)
Et familiemedlem fra tredjeland behøver ikke forudgående lovligt ophold i et andet EU-land for at være omfattet af direktiv 2004/38/EF. Åbner for vejen til EU-familiesammenføring også for ægtefæller, der kommer direkte til EU.
Zambrano (C-34/09) og Chen (C-200/02)
Zambrano-sporet vedrører situationer, hvor et afslag reelt ville tvinge en unionsborger til at forlade EU som helhed. Chen-sagen angår derimod et mindreårigt EU-barns ophold i en anden medlemsstat med tilstrækkelige midler og sygeforsikring samt den primære omsorgspersons afledte ophold. De to spor har forskellige betingelser. Se Chen-dommen.
Dokumentationskrav — sådan ser SIRI på din sag
EU-sporet har ikke de nationale krav om 24 år, bankgaranti, 4 af 6 integration eller danske A1-/A2-prøver. Det tidligere nationale tilknytningskrav er også afskaffet for nye § 9-ansøgninger. Dokumentationen skal tilpasses det konkrete EU-grundlag.
Hvad SIRI typisk kræver ved en hjemvendt dansker
- Lejekontrakt eller ejendomsregistrering i det andet EU-land (ikke blot folkeregistrering)
- Ansættelseskontrakt, lønsedler og skattebilag fra opholdsperioden
- Bankkontoudskrifter der viser reelt dagligt forbrug i landet
- Dokumentation for fælles husstand med familiemedlemmet (regninger, forsikring, fælles indkøb)
- Kommunikationsdata: billeder, transportbilletter, korrespondance fra perioden
- Der er ikke et fast minimum på 3–6 måneder. Faktisk og reelt ophold, opholdsgrundlag og familieliv vurderes konkret.
Hvad der IKKE er nok
- Alene folkeregistreringsadresse uden reelt ophold
- "Ferie"-ophold under 1 måned
- Skiftende adresser på samme personer (indikerer adressepakke)
- Manglende dokumentation for et relevant opholdsgrundlag. Arbejde er ikke det eneste grundlag; studie og tilstrækkelige midler kan også være relevante.
EU-sporet vs. dansk ægtefællesammenføring — hvornår vælger man hvad?
Tabellen kan rulles vandret på mobil.
| Krav | Dansk spor | EU-sporet |
|---|---|---|
| Alder | Som udgangspunkt begge 24 år; undtagelser findes | Ingen dansk 24-årsregel; øvrige familiebetingelser gælder |
| Bankgaranti | 61.709,34 kr. (2026) | Ingen |
| Danskprøve | Prøve i Dansk 3 eller det kvalificerende 5-årige arbejde med væsentlig kommunikation på dansk | Ingen |
| Integrationskrav (4/6) | Ja | Nej |
| Tilknytningskrav | Afskaffet for nye ansøgninger fra 1. juli 2018 | Gælder ikke |
| Boligkrav | Ja — minimumsareal m.m. | Ingen særlige regler |
| Forudgående ophold i EU | Ikke relevant | Faktisk og reelt ophold; ingen fast mindstevarighed |
| Sagsbehandlingstid | Forventet maksimalt 10 måneder | Normalt 3 måneder, op til 4 ved behov for oplysninger |
EU-sporet er ikke en genvej — det er et alternativ spor. Det virker bedst, hvis den herboende enten allerede bor og arbejder i et andet EU-land, eller har en reel grund til at gøre det, før familien kommer til Danmark. For klienter der fx har studeret eller arbejdet i Tyskland, Holland eller Sverige og nu ønsker at vende hjem med en ikke-EU-ægtefælle, er det ofte den rigtige strategi.
De 4 hyppigste årsager til afslag — og hvordan man undgår dem
1. Opholdet var ikke reelt
Manglende dokumentation for faktisk ophold og familieliv kan medføre afslag. Saml dokumenter løbende og sørg for, at de passer til jeres opholdsgrundlag.
2. For kort ophold
Der er ikke et fast mindstekrav på 3 eller 6 måneder. Den danske statsborger skal have haft faktisk og reelt ophold på et EU-retligt opholdsgrundlag, og familien skal have udøvet familieliv i det andet land. Grundlaget kan være arbejde, selvstændig virksomhed, studie eller tilstrækkelige midler. Arbejde i Danmark udelukker ikke i sig selv reelt ophold i fx Sverige. Varighed, bolig, hverdagsliv og tidspunktet for hjemrejsen vurderes samlet. Se SIRIs aktuelle vejledning.
3. Manglende grænseoverskridende element
Hvis den herboende aldrig har udnyttet fri bevægelighed — og ikke kan kvalificere sig via fx Zambrano — er EU-sporet lukket. Her er det danske spor den eneste mulighed.
4. Formelle fejl i ansøgningen
Forkert blanket, manglende vielsesattest-legalisering, uoversatte bilag. Små fejl skaber store forsinkelser. Alle bilag skal være på dansk, engelsk eller tysk — eller oversat af autoriseret oversætter.
Ofte stillede spørgsmål om EU-familiesammenføring
Hvor længe skal jeg bo i et andet EU-land, før jeg kan bruge EU-sporet?
Der er ikke et fast mindstekrav på 3 eller 6 måneder. Den danske statsborger skal have haft faktisk og reelt ophold på et EU-retligt opholdsgrundlag, og familien skal have udøvet familieliv i det andet land. Grundlaget kan være arbejde, selvstændig virksomhed, studie eller tilstrækkelige midler. Arbejde i Danmark udelukker ikke i sig selv reelt ophold i fx Sverige. Varighed, bolig, hverdagsliv og tidspunktet for hjemrejsen vurderes samlet. Se SIRIs aktuelle vejledning.
Gælder EU-reglerne, hvis jeg aldrig har forladt Danmark?
For danske statsborgere kræver det almindelige hjemvendelsesspor et faktisk ophold i et andet EU-land. Særlige situationer med grænseoverskridende arbejde kan være relevante uden udlandsbopæl. For familiemedlemmer til ikke-danske EU-borgere i Danmark gælder andre betingelser; de skal ikke først have boet med familien i et andet EU-land.
Kan Sverige-modellen stadig bruges i 2026?
Ja, hvis de konkrete EU-betingelser er opfyldt. Der er ikke et fast mindstekrav på 3 eller 6 måneder. Den danske statsborger skal have haft faktisk og reelt ophold på et EU-retligt opholdsgrundlag, og familien skal have udøvet familieliv i det andet land. Grundlaget kan være arbejde, selvstændig virksomhed, studie eller tilstrækkelige midler. Arbejde i Danmark udelukker ikke i sig selv reelt ophold i fx Sverige. Varighed, bolig, hverdagsliv og tidspunktet for hjemrejsen vurderes samlet. Se SIRIs aktuelle vejledning.
Kan mine børn komme med via EU-sporet?
Ja. Både fælles børn og ægtefællens særbørn (under 21 år, eller over hvis forsørget) er omfattet af direktiv 2004/38/EF. Det samme gælder forsørgede forældre og svigerforældre. Det er en af EU-sporets største fordele ift. det danske spor.
Hvad koster en EU-ansøgning, og er der gebyr?
SIRI opkræver ikke gebyr for denne ansøgning. Eventuelle udgifter til oversættelse, dokumentation og rådgivning kommer ved siden af. Dette skal ikke begrundes med, at direktivets artikel 25 generelt forbyder enhver form for dokumentgebyr. Se SIRIs gebyroplysning.
Hvor lang er sagsbehandlingstiden hos SIRI på EU-ansøgninger?
SIRI angiver normalt 3 måneders sagsbehandling og op til 4 måneder, hvis der er behov for flere oplysninger. Se den relevante vejledning for familiemedlemmer til danske statsborgere eller familiemedlemmer til andre EU-borgere.
Kan jeg få permanent ophold via EU-sporet?
Permanent EU-opholdsret opnås som udgangspunkt efter 5 års lovligt og uafbrudt ophold i overensstemmelse med EU-reglerne. Det skal adskilles fra permanent opholdstilladelse efter de nationale regler. Kortets gyldighed alene er ikke bevis for, at opholdsbetingelserne har været opfyldt i hele perioden.
Kan jeg klage, hvis SIRI afviser min EU-ansøgning?
Ja. Klage indgives til Udlændingenævnet inden for 8 uger. Ved EU-sager er klage ofte meget relevant, fordi sagerne er skønsprægede og EU-retlige argumenter kan veje tungt. Et grundigt udarbejdet klagegrundlag med korrekt retspraksishenvisning øger chancen for omgørelse markant. Læs vores guide til afslag og klage.
Relaterede emner i EU-sporet
Hvad er EU-familiesammenføring — og hvem kan bruge det?
EU-familiesammenføring er en selvstændig opholdshjemmel under EU-opholdsdirektivet 2004/38/EF. Reglen gælder parallelt med dansk udlændingeret (§ 9) og stiller væsentligt mildere krav — men kun for en afgrænset personkreds. At vælge det rigtige spor er oftest forskellen mellem et afslag efter § 9 og en tilladelse på få måneder.
EU-borger i Danmark
Tyske, svenske, franske og andre EU-borgere som bor eller arbejder i Danmark kan tage familien med.
Dansker med EU-ophold
Danske statsborgere som har boet eller arbejdet i et andet EU-land og derefter vender tilbage — Singh-sporet.
Tredjelandsfamilie
Ægtefælle, registreret partner, børn under 21 og forsørgede forældre til en af ovenstående.
EU-sporet har andre betingelser end national ægtefællesammenføring. Der gælder ikke den danske 24-årsregel, bankgaranti eller 4 af 6 integrationskrav. Det tidligere nationale tilknytningskrav er også afskaffet for nye nationale ansøgninger. Opholdsgrundlag, familieforhold og eventuelt udlandsophold skal vurderes efter EU-reglerne.
Singh-dommen (C-370/90) — nøglen for danske statsborgere
Surinder Singh-dommen, C-370/90 af 7. juli 1992, vedrører hjemvenden efter arbejde i en anden medlemsstat. Den er et centralt udgangspunkt for tilbagevendende EU-borgeres rettigheder. C-457/12 af 12. marts 2014 er derimod S. og G.-dommen om grænseoverskridende arbejde. Se Singh-dommen og S. og G.-dommen.
De tre hovedbetingelser for Singh-sporet
Tabellen kan rulles vandret på mobil.
| Betingelse | Hvad kræves |
|---|---|
| Reelt ophold i andet EU-land | Faktisk og reelt ophold på et relevant grundlag: arbejde, selvstændig virksomhed, studie eller tilstrækkelige midler. Ingen fast mindstevarighed. |
| Reelt familieliv i værtslandet | Ægtefællen skal have boet sammen med den danske statsborger i værtslandet. Dokumenteres ved lejekontrakt, folkeregister, bankudskrifter. |
| Hensigt om tilbagevenden | Faktisk tilbagevenden for at bo og udøve familieliv i Danmark, med den tidsmæssige sammenhæng som SIRI kræver. |
Nyere praksis fra EU-Domstolen og Udlændingenævnet viser, at Singh-dommen fortolkes restriktivt: SIRI vurderer konkret om EU-opholdet har haft reel substans. Kort symbolsk ophold afvises. Læs den fulde analyse på vores Singh-dommen-guide.
EU-familiesammenføring vs. Ægtefællesammenføring efter § 9
Valget mellem de to spor er ofte det eneste, der skiller en hurtig tilladelse fra et afslag. Her er den vigtigste forskel — punkt for punkt.
Tabellen kan rulles vandret på mobil.
| Forhold | EU-familiesammenføring | Ægtefællesammenføring (§ 9) |
|---|---|---|
| Hjemmel | Opholdsdirektivet 2004/38/EF | Udlændingeloven § 9, stk. 1 |
| 24-års-regel | Nej | Ja |
| Integrationskrav (4/6) | Nej | Ja |
| Boligkrav | Nej | Normalt tidsubegrænset leje eller mindst 1½ år fra ansøgningen |
| Danskprøver A1 og A2 | Nej | Ja |
| Bankgaranti | Nej | 61.709,34 kr. (2026) |
| Gebyr (2026) | 0 kr. | 8.490 kr. |
| Sagsbehandlingstid | Normalt 3 måneder; op til 4 ved behov for oplysninger | Forventet maksimalt 10 måneder |
| Myndighed | SIRI (EU-afdeling) | Udlændingestyrelsen |
Sagsforløbet — EU-familiesammenføring i praksis
Sagsforløbet er kortere og mere regelbundet end § 9-sporet. Men dokumentationskravene er høje — særligt ved Singh-sager, hvor SIRI undersøger om EU-opholdet har været reelt.
Dokumentation af EU-opholdet
Lejekontrakt, arbejdskontrakt, lønsedler, lægeregistrering, skatteregistrering, folkeregister fra det andet EU-land. Jo mere desto bedre — SIRI leder efter substans.
Ansøgning til SIRI
Ansøgning om EU-opholdskort indgives på SIRI’s portal. Gebyr: 0 kr. Fælles civil registrering af parforhold og fælles bopaelsgrundlag er centralt.
Biometri og partshøring
Ansøger afgiver biometri i Danmark eller på ambassaden. SIRI kan anmode om supplerende dokumentation for samlivets og EU-opholdets realitet.
Afgørelse
SIRI angiver normalt 3 måneders sagsbehandling og op til 4 måneder, hvis der er behov for flere oplysninger. Se den relevante vejledning for familiemedlemmer til danske statsborgere eller familiemedlemmer til andre EU-borgere. Kortet udstedes normalt for 5 år eller en kortere forventet opholdsperiode. Permanent EU-opholdsret kræver som udgangspunkt 5 års lovligt og uafbrudt EU-ophold.
Illustrativt eksempel på valg af retsgrundlag
Illustrativt eksempel: En dansk kvinde og hendes ægtefælle har boet sammen i Berlin. Ved hjemvenden skal SIRI vurdere faktisk ophold, opholdsgrundlag og familieliv efter EU-reglerne. Udlændingestyrelsen, ikke SIRI, behandler almindelige § 9-ansøgninger. Tilknytningskravet gælder ikke for nye nationale ansøgninger. Eksemplet er ikke dokumentation for et konkret klientresultat.
Usikker på hvilket spor?
Jeg vurderer din konkrete sag, fortæller dig om du har en Singh-sag eller skal køre § 9, og hvad der skal dokumenteres. Direkte og uden omsvob.
Ofte stillede spørgsmål om EU-familiesammenføring
Kan alle danske statsborgere bruge EU-familiesammenføring?
Ikke alle danske statsborgere er omfattet af EU-familiesammenføring. Det almindelige hjemvendelsesspor kræver faktisk og reelt ophold og familieliv i et andet EU-land. Der findes også særlige situationer med grænseoverskridende arbejde. Se SIRIs fulde vejledning.
Hvor længe skal man have boet i et andet EU-land?
Der er ikke et fast mindstekrav på 3 eller 6 måneder. Den danske statsborger skal have haft faktisk og reelt ophold på et EU-retligt opholdsgrundlag, og familien skal have udøvet familieliv i det andet land. Grundlaget kan være arbejde, selvstændig virksomhed, studie eller tilstrækkelige midler. Arbejde i Danmark udelukker ikke i sig selv reelt ophold i fx Sverige. Varighed, bolig, hverdagsliv og tidspunktet for hjemrejsen vurderes samlet. Se SIRIs aktuelle vejledning.
Hvad koster EU-familiesammenføring?
Selve sagsbehandlingen er gratis — der er intet SIRI-gebyr. Dog kan der være omkostninger til dokumentoversaettelse, legalisering, eventuelle Apostille-stempler og juridisk bistand. Mange vinder på tidsbesparelse og undgåelsen af bankgaranti på 61.709,34 kr. (2026)
Kan jeg få permanent ophold via EU-familiesammenføring?
Permanent EU-opholdsret opnås som udgangspunkt efter 5 års lovligt og uafbrudt ophold i overensstemmelse med EU-reglerne. Det skal adskilles fra permanent opholdstilladelse efter de nationale regler. Kortets gyldighed alene er ikke bevis for, at opholdsbetingelserne har været opfyldt i hele perioden.
Hvad sker der hvis SIRI ikke anerkender mit EU-ophold?
Hvis SIRI vurderer at EU-opholdet ikke var reelt — for eksempel for kort, for symbolsk, eller konstrueret for at omgå § 9 — meddeles afslag. Afslaget kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger. Klagestrategi handler om at dokumentere substans: løn, bopaelsforhold, integration i værtslandet.
Hvem er omfattet af familiemedlemsbegrebet?
Opholdsdirektivets artikel 2 definerer familiemedlemmer som: ægtefælle, registreret partner, direkte efterkommere under 21 år eller forsørgede, samt forsørgede slaegtninge i opstigende linje. Artikel 3 åbner desuden for at andre nære familiemedlemmer kan inkluderes ved forsørgelsesforhold eller alvorlige helbredsmæssige grunde.
Skal ægteskabet være indgået i EU-landet?
Ægteskabet behøver ikke være indgået i EU-landet, men skal kunne anerkendes efter de relevante regler. SIRI kan kræve dokumentation og undersøge, om forholdet er reelt.
Kan jeg miste min EU-opholdsret?
Opholdsretten kan påvirkes af fx EU-borgerens udrejse, skilsmisse eller manglende opfyldelse af opholdsgrundlaget. Skilsmisse medfører ikke automatisk tab: der findes regler om bevarelse af opholdsret, hvor blandt andet ægteskabets varighed, tidspunktet for skilsmissesagen og andre særlige forhold er relevante. Se C-218/14 og få vurderet den konkrete situation.
Dyk dybere — relaterede emner
Kildekontrol 29. september 2026: De rettede oplysninger er sammenholdt med de nationale ægtefællekrav, EU-ophold ved hjemvenden, A1-/A2-fristerne, boligkravet. Beløb og regler kan ændre sig. Vejledningen er generel og erstatter ikke en konkret vurdering.