+45 81 61 91 39 ssd@singhlaw.dk Frederiksberg 10-17 alle hverdage

Turistvisum / Besøgsvisum til Danmark (Schengen-visum – op til 90 dage)

Af Sharandeep Singh, Singh Law

For de fleste, der aldrig har været i Danmark før, er turistvisum, besøgsvisum eller korttidsophold det første møde med det danske udlændingesystem. Det er den type visum, man bruger, når en ven, kæreste, ægtefælle eller familie skal på besøg i en kortere periode – typisk ferie, familiebesøg, bryllup, dåb, fødselsdag eller lignende.

For mange er det også det første skridt på vej mod noget mere permanent – f.eks. familiesammenføring – fordi et tidligere lovligt besøg ofte har betydning for, hvordan myndighederne vurderer jeres tilknytning og troværdighed.

Hvad er et turist-/besøgsvisum?

Et Schengen-korttidsvisum (typisk visumtype C) giver ret til:

  • at opholde sig op til 90 dage inden for en periode på 180 dage i Schengen-området

  • at besøge Danmark (og ofte andre Schengen-lande) som turist eller privat besøgende

Visum søges normalt:

  • via den danske ambassade/visumcenter i ansøgerens hjemland eller

  • via en repræsenterende Schengenstat, hvis Danmark ikke har ambassade der.

Det er kun borgere fra visumpligtige lande, der skal søge visum for at besøge Danmark. Borgere fra visumfrie lande kan som udgangspunkt rejse ind uden visum, men er stadig underlagt 90/180-dages-reglen.

Giver turistvisum ret til at arbejde?

Som udgangspunkt nej.

Et almindeligt turist- eller besøgsvisum giver:

  • ret til ophold,

  • ret til at være turist eller på familiebesøg,

  • men ikke ret til at arbejde i Danmark.

Der findes enkelte snævre undtagelser, hvor man kan udføre visse begrænsede erhvervsrelaterede aktiviteter uden egentlig arbejdstilladelse (f.eks. enkelte møder, korte oplæg mv.), men som hovedregel skal man gå ud fra, at arbejde kræver arbejdstilladelse.

Hvilke krav stilles der til ansøgeren?

Der er både formelle krav og dokumentationskrav. Typisk skal der vedlægges:

  • Rejseforsikring, der dækker hele opholdsperioden i Schengen

  • Dokumentation for relationen til personen i Danmark:

    • billeder sammen

    • vielsesattest

    • fødselsdagsinvitationer

    • bryllupsinvitationer

    • dåbsinvitationer

  • Formål med besøget (f.eks. ferie, bryllup, familiesammenkomst)

  • Dokumentation for økonomi (enten hos ansøgeren selv eller værten i Danmark)

  • Dokumentation for tilknytning til hjemlandet, f.eks.:

    • jobkontrakt eller ansættelsesbrev

    • studiebevis

    • familieforpligtelser

    • ejendom, lejekontrakt m.v.

Kort sagt: Det er ikke nok at have ”en god grund”. Man skal også vise, at man både kan forsørge sig selv under opholdet og har stærke grunde til at rejse hjem igen.

Overtrædelse af opholdet – karens og Schengen-karantæne

Hvis man:

  • overskrider sin lovlige opholdsperiode,

  • arbejder ulovligt, eller

  • forsøger at bruge visummet som “bagdør” til længerevarende eller permanent ophold,

risikerer man at blive pålagt en indrejseforbud / karensperiode – typisk 2, 3 eller 5 år afhængigt af grovheden.

Konsekvenserne er:

  • man kan ikke få nyt visum til Danmark i karensperioden

  • man vil ofte blive registreret i Schengen-informationssystemet (SIS), hvilket kan betyde afslag i hele Schengen-området

Med andre ord: Hvis man brænder sit første visum af ved at blive for længe eller misbruge det, kan man lukke døren til Europa i flere år – og det kan senere trække voldsomt ned i en evt. familiesammenføringssag.

Hvorfor får nogle nemt visum – og andre stort set aldrig?

Det skyldes, at landene er opdelt i risikokategorier, og at myndighederne vurderer:

  • risikoen for ulovligt ophold

  • risikoen for, at personen ikke rejser hjem igen

Faktorer der taler imod visum kan være:

  • ung, ugift, uden børn, uden job, uden uddannelse

  • svag økonomi i hjemlandet

  • ustabil indrejse- og opholdshistorik

  • tidligere afslag eller overstay

  • meget svag tilknytning til hjemlandet og stærk tilknytning til Danmark (f.eks. ny kæreste, ingen forpligtelser derhjemme)

Det betyder i praksis, at nogle nationaliteter og profiler næsten altid får, mens andre skal kæmpe hårdt og stadig ofte får afslag – selv ved samme formål.

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

1. Misforståelse af 90/180-dages-reglen

Et korttidsvisum er gyldigt i op til 90 dage inden for 180 dage.

  • Mange kigger kun på gyldighedsperioden (f.eks. 01.04–30.09) og tror, at de kan være i Danmark hele perioden.

  • I virkeligheden må de kun opholde sig i Schengen i 90 dage i den periode.

Du skal selv tælle:

  • fra indrejsedatoen

  • og se, hvornår du rammer dag nr. 90

Bliver du en dag længere, kan det:

  • skade dine fremtidige visumsager

  • føre til registrering i systemerne

  • i værste fald udløse indrejseforbud / karens.

Tip: Tæl altid 90 dage fra den faktiske ankomstdato – ikke fra visummets udløbsdato.

2. Brug af uofficielle “hjælpere” og mellemmand

I ustabile lande og lande med meget visumpres:

  • står der ofte folk udenfor ambassaden og tilbyder ”hjælp” mod betaling

  • de lover hurtig tid, direkte adgang eller ”sikre godkendelser”

Du skal aldrig:

  • give penge til fremmede på gaden

  • udlevere pas, CPR, kontooplysninger eller andre personlige oplysninger til andre end den officielle ambassade/visumcenter

Hvis Danmark ikke har en ambassade i landet, vil det typisk fremgå:

  • hvilken anden Schengenstat der repræsenterer Danmark

  • eller hvilken nordisk ambassade, man skal bruge.

Tjek altid den officielle liste over danske ambassader og konsulater på Udenrigsministeriets hjemmeside – ikke tilfældige sider på nettet.

3. Forkert forventning til behandlingstid og ankomstdato (VU2)

I visumansøgningen (fx VU2 eller online ansøgningssystem) skal man angive:

  • forventet ankomstdato

Her laver mange den fejl at:

  • skrive en dato, der ligger alt for tæt på ansøgningstidspunktet

  • især i lande, hvor der er store sagsbunker og længere ventetid

Behandlingstiden varierer:

  • I nogle lande (f.eks. dele af Indien, Thailand, Filippinerne, Brasilien, Japan) kan det nogle gange gå relativt hurtigt

  • I andre lande (f.eks. Pakistan, Somalia, Yemen, visse konfliktzoner) kan ventetiden være betydeligt længere på grund af sikkerhedstjek, pres på ambassaden mv.

  • Tyrkiet har tidligere været hurtig, men er i perioder også meget belastet med ansøgninger

Derfor skal man:

  • lægge realistisk tid ind mellem ansøgning og forventet ankomst

  • ikke planlægge bryllup, stor fest eller dyre flybilletter, før man har visum i hånden

4. Dårlig dokumentstruktur – rodet ansøgning

Myndighederne elsker:

  • struktur

  • systematik

  • overblik

Hvis du afleverer en ansøgning, hvor dokumenterne:

  • ligger hulter til bulter

  • ikke er navngivet

  • ikke er oversat, hvor det er påkrævet

  • ikke matcher det, du skriver i skemaet

… så gør du det meget lettere for sagsbehandleren at sige ”nej”.

Du kan i stedet:

  • samle alle dokumenter digitalt

  • navngive dem tydeligt (”Bankkonto – ansøger”, ”Jobkontrakt – Danmark” osv.)

  • medbringe en fysisk mappe med kopi af det hele, selv om ansøgningen er indgivet online

Hvorfor er første visum så vigtigt?

Et første turist- eller besøgsvisum er ofte:

  • første gang myndighederne ”lærer jer at kende”

  • første gang, de vurderer troværdighed, tilknytning og intentioner

Hvis:

  • du overholder opholdstiden,

  • rejser ud til tiden,

  • opfører dig korrekt,

så vil det:

  • være en klar fordel ved senere visumansøgninger

  • også være et plus i en senere familiesammenføringssag, fordi du viser, at du respekterer reglerne.

Omvendt:

  • ét overstay,

  • én falsk oplysning,

  • én grov misbrugssituation

kan lave varig skade på dine muligheder i mange år frem.

Har du brug for hjælp til et visum – eller er du allerede blevet afvist?

Hvis du:

  • overvejer at invitere kæreste, ægtefælle eller familie på besøg,

  • tidligere har fået afslag,

  • er i tvivl om, hvordan du dokumenterer relation, økonomi eller tilknytning,

  • eller er nervøs for, om et tidligere overstay spænder ben,

så kan det være en rigtig god idé at få en konkret vurdering af sagen, inden du ansøger igen.

Du er velkommen til at kontakte mig:

Sharandeep Singh, Singh Law

📧 ssd@singhlaw.dk

📞 +45 81 61 91 39

Jeg hjælper dig med at:

  • gennemgå dine dokumenter,

  • identificere svagheder,

  • og lægge den strategi, der giver størst chance for, at du får et ja – både på kort og på langt sigt.