Afslag på familiesammenføring – dine rettigheder, tidsfrister og muligheder (2025)

Et afslag på familiesammenføring kan være en voldsom oplevelse. Mange par føler, at tæppet bliver trukket væk under dem – både følelsesmæssigt og praktisk. Men et afslag er ikke slutningen. Du har flere muligheder, og det er vigtigt at forstå forskellen mellem klage, genoptagelse og ny ansøgning, så du vælger den strategi, der giver jer bedst chance.

Denne side gennemgår alle de vigtigste regler, tidsfrister og muligheder, så du præcist ved, hvordan du skal reagere.

Hvorfor får man afslag?

De typiske årsager til afslag er:

- manglende opfyldelse af integrationskravene
- manglende opfyldelse af boligkravet
- manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet
- manglende dokumentation (ofte den mest almindelige fejl)
- tvivl om forholdets troværdighed (proforma ægteskab)
- tvivl om frivillighed (fætter/kusine-ægteskab, stor aldersforskel, sprogbarrierer)
- ansøgeren har ikke bestået A1- eller A2-danskprøverne inden for fristen
- den herboende har modtaget kontanthjælp
- den herboende mangler dokumentation for dansk

Stort set alle afslag skyldes enten:

1) et krav der mangler eller

2) dokumentation der mangler.

Hvad gør du, når du har modtaget et afslag?

Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse, får du et skriftligt afslag med en begrundelse. Fra den dag afgørelsen er dateret, starter en tidsfrist på 8 uger, hvor du kan klage til Udlændingenævnet.

Denne frist er absolut. Overskrides den, kan du ikke klage, og en evt. klage indgivet efter tidsfristen vil blive afvist, medmindre der er ganske særlige grunde til at den er overskredet.

KLAGE over afslag – hvordan og hvornår?

⏳ Tidsfrist: 8 uger

Du har 8 uger fra afgørelsens dato til at indgive en klage.

💰 Gebyr for klage

Der er et klagegebyr, som skal betales, før klagen behandles. Klage gebyr i 2025 er 995 kr.

Hvis du får medhold (helt eller delvist), får du gebyret tilbagebetalt.

Hvis du ikke får medhold, mister du gebyret.

Hvad kan man skrive i en klage?

En stærk klagehandler om:

- konkrete fejl i myndighedens vurdering
- forkert fortolkning af dokumentation
- manglende inddragelse af relevante forhold
- proportionalitet (EMRK art. 8)
- forhold som taler for dispensation
- henvisninger til praksis, fx tidligere afgørelser, nævnsafgørelser og domme

Det er her, jeg normalt går ind og skriver en juridisk korrekt klage, hvor jeg analyserer hver eneste del af afgørelsen og viser, hvor styrelsen har overset, fejlfortolket eller misforstået forhold.

GENOPTAGELSE – hvad er forskellen?

Genoptagelse betyder, at du beder Udlændingestyrelsen om at kigge på sagen igen, før du klager – eller efter klagefristen er udløbet.

Hvornår giver genoptagelse mening?

Genoptagelse giver mening hvis:

- der er kommet nye oplysninger, som du ikke havde ved ansøgningen
- du opdager dokumentation, som du af en fejl ikke havde vedlagt
- myndigheden har lavet en klar fejl i sagsbehandlingen
- der mangler væsentlig sagsoplysning
- du opfylder kravene nu (fx nyt job, ny bolig, ny uddannelse)

Eksempler hvor genoptagelse kan lykkes:

- den herboende finder sin folkeskole-eksamen, som tidligere ikke blev vedlagt
- boligen er blevet opgraderet eller du er flyttet til en større bolig
- den herboende har fået arbejde og kan nu opfylde beskæftigelseskravet
- ansøgeren har bestået nye sprogtest.
- der er sket fejl i myndighedens forståelse af lovgivningen

Klage og genoptagelse er to forskellige værktøjer, og ofte bruger jeg dem i taktisk kombination:

1. Først sender jeg en genoptagelse for at forsøge at vende afgørelsen hurtigt.
2. Samtidig forbereder jeg klagen, så ingen frister overskrides.

Det er ikke så tit jeg anmoder om genoptagelse men kun hvis det er relevant og giver mening. Det kan være fx hvis man har fået afslag på familiesammenføring fordi man ikke har indsendt dokumentation for Dansk Prøve 3, altså folkeskole afgangseksamensbeviset. Nu har man fundet det og så anmoder man om genoptagelse af sagen. Det koster det samme som en klage i gebyr til staten, men tager kun 2-4 uger før der kommer en afgørelse hvorvidt sagen er genoptaget

Forskellen på klage og genoptagelse er at ved en klage skal man ofte vente 6-8 måneder til at der kommer en afgørelse, og ved en genoptagelse kan man hurtigt komme til en ny afgørelse.

NY ANSØGNING – hvornår er det bedst?

En ny ansøgning er relevant, når:

- kravene ikke var opfyldt, men nu er opfyldt
- I har fået nyt arbejde, indkomst, bolig eller uddannelse
- ansøgeren har bestået nye prøver
- der er gået længere tid og jeres forhold er blevet stærkere
- forholdet var for nyt ved første ansøgning

En ny ansøgning kan være hurtigere end en klagesag, hvis jeres forhold og dokumentation nu er stærkere.

Hvilken mulighed er bedst for dig?

Her er en simpel oversigt:

Situation	Bedste valg
Udlændingestyrelsen har lavet en klar fejl	Klage + evt. genoptagelse
Du mangler dokumenter, men du har dem nu	Genoptagelse
Du opfyldte ikke kravene dengang, men gør det nu	Ny ansøgning
Du er i tvivl, om du skal klage eller søge igen	Få en juridisk vurdering
Der er særlige forhold (børn, sygdom, EMRK)	Klage, fordi nævnet kan dispensere

Hvor lang tid tager en klagesag?

En klagesag i Udlændingenævnet tager typisk:

- 6–14 måneder

Det afhænger af:

- kompleksiteten
- om der skal nye oplysninger indhentes
- om der er børn involveret
- om der er tvivl om forholdets troværdighed

Nogle sager går hurtigere, men det er sjældent. Det sker dog oftere end før og kun i sager hvor det er helt åbenlyst en fejl fra Udlændingestyrelsens side.

Hvad kan du klage over?

Du kan klage over:

- afslag
- bortfald af ophold
- nægtelse af forlængelse
- afslag efter A1 eller A2 danskprøve
- beslutninger om boligkrav
- beslutninger om pro forma

Der er ingen grænser – du kan klage over hele afgørelsen.

Kan man søge ophold i klageperioden?

Ja.

Du kan have ret til at blive i Danmark, mens klagen behandles hvis du opnår opsættende virkning til klagen.

Det er dog kun hvis Udlændingenævnet giver opsættende virkning til klagen. Det kan Udlændingenævnet hvis man fx har børn sammen, eller der er tale om en åbenbar urigtig afgørelse.

Når Udlændingenævnet ikke at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning består udrejsefristen.

Hvad gør jeg, hvis fristen er overskredet?

To muligheder:

1. Genoptagelse

Hvis der er nye oplysninger eller fejl i sagen.

2. Ny ansøgning

Hvis I nu opfylder kravene.

Man kan ikke klage efter fristen.

Hvad hvis afslag skyldes mistanke om proforma?

Det kræver en særlig strategi.

I disse sager fokuserer Udlændingestyrelsen på:

- sprog
- kulturforskelle
- stor aldersforskel
- om man har mødt hinanden fysisk
- dokumentation for forholdet
- kommunikation

Hvis det sker, skal du indsende omfattende dokumentation:

- rejser
- billeder
- historik
- beskeder
- kontoudtog
- kvitteringer
- telefonlog
- udtalelser

Jeg hjælper ofte par med at strukturere denne dokumentation, så den fremstår logisk og stærk.

Skal du klage eller søge igen?

Det afhænger af:

- jeres nuværende situation
- hvilke krav I nu opfylder
- om der er fejl i afgørelsen
- hvor hurtigt I ønsker svar
- om der er muligheder for dispensation

Jeg laver normalt en gratis vurdering, hvor jeg fortæller præcist:

- om afgørelsen er ulovlig eller svag
- om det er bedst at klage, genoptage eller søge igen
- hvilke dokumenter I mangler

Få hjælp til din sag

Et afslag betyder ikke, at sagen er tabt.

Men måden du reagerer på, og hvilke juridiske argumenter du bruger, kan afgøre alt.

Hvis du ønsker en professionel vurdering, kan du kontakte mig direkte:

📧 ssd@singhlaw.dk

📞 81 61 91 39

Jeg svarer altid hurtigt og hjælper dig med:

- gennemgang af afslag
- vurdering af dispensationsmuligheder
- udarbejdelse af klage eller genoptagelse
- ny ansøgning, hvis det er bedst