Hvis man som udlænding ønsker at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark, skal man opfylde en række grundlæggende betingelser og en række supplerende betingelser. Hvis man har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, er nogle af betingelserne dog mildere. Her kan du læse om, hvem der er omfattet af de lempeligere betingelser.

Grupper, der er omfattet af mildere betingelser

Overordnet set findes der fire grupper, som er omfattet af de mildere betingelser. Hvis du er en del af en af de nedenstående grupper, gælder det dig:

  • Du har tidligere haft dansk indfødsret
  • Begge dine forældre er født danske statsborgere – i nogle tilfælde er det dog tilstrækkeligt, at det kun er den ene forælder
  • Du er en del af det danske mindretal i Sydslesvig
  • Du har tilknytning til det danske mindretal i Argentina

Det er dog ikke nok blot at være en del af en af de fire grupper. Inden for hver gruppe er der også en række krav, der skal være opfyldt for at kunne få permanent opholdstilladelse. Disse kan du læse mere om nedenfor.

Hvis du tidligere har haft dansk indfødsret

Hvis du tidligere har haft dansk indfødsret, og har fået opholdstilladelse på baggrund heraf, kan du få permanent opholdstilladelse efter et års ophold i Danmark. Følgende krav skal dog også være opfyldt:

  • Du må ikke have begået kriminalitet
  • Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Du skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på det samme eller et højere niveau

Hvis dine forældre er født danske statsborgere

Hvis begge dine forældre er født danske statsborgere fra deres fødsel, kan du få permanent opholdstilladelse i Danmark efter at have opholdt dig i landet i 2 år. Det er dog et krav, at du også opfylder følgende:

  • Du må ikke have begået kriminalitet
  • Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Du skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på samme eller et højere niveau
  • Du har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark

Særlige tilfælde

I særlige tilfælde kan du opnå permanent opholdstilladelse, hvis kun én af dine forældre har været dansk statsborger fra fødslen. Dette gælder, hvis dine forældre gifter sig, inden du er myndig, og mens du er ugift.

Hvis du er en del af det danske mindretal i Sydslesvig

Tilhører du det danske mindretal i Sydslesvig, kan du få ret til permanent ophold i Danmark efter et års ophold i landet. Igen skal følgende krav dog også være opfyldt:

  • Du må ikke have begået kriminalitet
  • Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Du skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på samme eller et højere niveau

I dette tilfælde kan kravet til danskprøven opfyldes ved at dokumentere, at du har bestået en 9. klasses afgangsprøve fra en dansk skole i Sydslesvig.

Hvis du har tilknytning til det danske mindretal i Argentina

Er du argentinsk statsborger og har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, kan du få permanent opholdstilladelse efter et enkelt år i Danmark. Du skal dog opfylde følgende krav også være opfyldt:

  • Du må ikke have begået kriminalitet
  • Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Du skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på samme eller et højere niveau

Er du ikke en del af de fire grupper

Er du ikke en del af de fire ovenstående grupper, skal du opfylde alle grundlæggende betingelser og 2 ud af 4 supplerende betingelser. Ud fra disse tages der stilling til, om du kan få tildelt permanent opholdstilladelse eller ej.