Arbejdstilladelse og ordninger for højt kvalificerede udlændinge
Som udlænding skal man både have opholdstilladelse og arbejdstilladelse til Danmark, hvis man skal have ret til at arbejde og bo i landet. Der findes en række ordninger, det gør det lettere for udlændinge, der er højt kvalificerede, at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Hvilke grupper skal søge om arbejdstilladelse?
Det er dog ikke alle udlændinge, der skal søge om arbejdstilladelse. Om du skal søge om det, afhænger af, hvor du kommer fra.
Statsborger i et nordisk land
Hvis du er statsborger i et af de nordiske lande (Norge, Sverige, Island, Grønland, Færøerne og Finland), kan du arbejde i Danmark uden at skulle søge om arbejdstilladelse.
Borger i et EU- eller EØS land
Er du borger i et EU- eller EØS-land (Island, Lichtenstein og Norge) eller Schweiz, kan du opholde dig og arbejde i Danmark efter særlige regler. Så kan du starte med at arbejde i Danmark, men skal søge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen.
Borgere udenfor Norden, EU og EØS
Bor du udenfor disse lande, skal du søge om opholdstilladelse og arbejdstilladelse for at bo og arbejde i Danmark.
Ordninger, der kan give højt kvalificerede udlændinge arbejdstilladelse
- Positivlisten: En liste over erhverv hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft
- Beløbsordningen: Udlændinge, der er blevet tilbudt et job med en særlig høj løn, har lettere adgang til det danske arbejdsmarked
- Fast-track ordningen: Udlændinge, der er ansat i en virksomhed, som er certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kan få hurtigere jobstart
- Forskere og gæsteforskere: Den enkelte forsker vurderes ud fra forskeren som person
- Start-up ordningen: Gør det muligt for iværksættere at drive en selvstændig virksomhed i Danmark
- Etableringskort: En udlænding med en afsluttet dansk kandidatgrad eller en ph.d mulighed for at få opholdstilladelse med henblik på at bosætte sig og arbejde i Danmark efter uddannelsens afslutning
- Trainees: Trainees kan arbejde i Danmark i en kort periode for at uddanne sig