Hvis en herboende og en udefrakommende ægtefælle skal have godkendt en ansøgning om en familiesammenføring for ægtefæller, er der en række krav, de begge hver især skal opfylde. Én af disse er et boligkrav. Dette boligkrav handler om størrelsen på den bolig, den herboende ægtefælle råder over.
Boligen skal være en selvstændig bolig
Ifølge det såkaldte boligkrav er det et krav, at boligen skal være selvstændig. Med dette menes der, at den skal have en selvstændig indgang, og at den skal fremstå som en enhed. Det er dog ikke et krav, at boligen har eget toilet eller køkken. Ægtefællen i Danmark skal forud for familiesammenføring ”råde over” en sådan bolig. Det vil sige, at ægtefællen skal eje, fremleje, leje eller være anpartshaver eller andelshaver af den.
Som udgangspunkt er der ikke tale om en selvstændig bolig, hvis man lejer et eller flere værelser i sine forældres bolig – medmindre denne del af boligen fremstår som en selvstændig bolig. Til gengæld kan man, ifølge dette boligkrav, godt opfylde boligkravet, hvis man som herboende ægtefælle lejer eller ejer den pågældende bolig med en eller flere personer.
Lejeperioden skal være tidsubegrænset eller mindst 1,5 år
Er boligen en lejebolig eller en fremlejebolig, skal varigheden af fremlejen på kontrakten være tidsubegrænset eller have en varighed på mindst 1,5 år fra den dato, hvor ansøgningen om opholdstilladelse indgives.
Hvis den selvstændige bolig er en andelsbolig, skal lejemålet være på ubegrænset tid og må ikke stride imod andelsboligens vedtægter.
Dette skal kunne bevises i en kontrakt, hvis der skal være chance for, at den pågældende ægtefællesammenføring skal godkendes.
Krav til den selvstændige boligs størrelse
Der er også krav til størrelsen på den selvstændige bolig. Denne skal være ”rimelig”. Med dette menes der, at der højst må bo to personer pr. beboelsesrum, eller at boligens areal er på mindst 20 kvadratmeter pr. person, når ens familiesammenføring er gennemført.