Afslag på familiesammenføring? Læs med her

Når man har søgt om familiesammenføring, kan afgørelsen gå to veje: Man kan få et afslag, eller man kan blive tildelt familiesammenføring. I forbindelse med ansøgningen er der en række betingelser og krav, som man skal overholde.

Kan man gøre noget, hvis man får et afslag?

Hvis man får et afslag, er det endnu ikke umuligt at opnå familiesammenføring. Det er eksempelvis en mulighed at klage over afgørelsen. Det er ligeledes en mulighed igen at søge om en ny familiesammenføring.

Herunder kan du læse mere om, hvorfor man får afslag, samt hvad du kan gøre, hvis det skulle ske for dig.

Begrundelsen for afslag

Der kan være flere forskellige grunde til, at man har fået afslag på sin ansøgning og dermed ikke er blevet tildelt familiesammenføring. Hvis man ikke overholder de gældende betingelser, vil man få en afvisning og derfor ikke blive tildelt en opholdstilladelse. Du kan læse mere om de forskellige betingelser på www.nemfamiliesammenføring.dk.

Får man afslag på sin ansøgning om familiesammenføring, er det muligt at søge om en ny familiesammenføring, såfremt forholdene har ændret sig – eller hvis du nu kan og vil opfylde alle betingelserne.

Hvad sker der, hvis du får afslag?

Det er først når Udlændingestyrelsen har den nødvendige information, at der træffes en afgørelse i sagen om familiesammenføring. Denne afgørelse sker på baggrund af, om ansøgeren lever op til alle de givne krav og betingelser.

Får du et afslag, får du ikke tildelt opholdstilladelse, og du kan derfor ikke opholde dig lovligt i Danmark. Der gives i disse tilfælde en udrejsefrist, hvor du vil blive bedt om at forlade landet inden en bestemt dato. Al ophold i landet efter den givne udrejsefrist er strafbart. Opholder man sig i landet, efter denne er udløbet, risikerer man at blive udvist og ydermere blive tildelt indrejseforbud i Danmark og alle andre EU- og Schengenlande i op til to år. Hvis man opholder sig i landet efter fristens udløb, vil man derfor blive udsendt af politiet under tvang.

Dine muligheder efter et afslag

Det vil fremgå af den afgørelse, som du har fået tilsendt, hvorfor du ikke er blevet tildelt familiesammenføring. Efter du grundigt har læst begrundelsen for dit afslag, har du to muligheder, som afhænger af, om du er enig i afgørelsen eller ej:

Du er enig i begrundelsen:

Hvis du er enig i begrundelsen, skal du sørge for at ændre de omtalte forhold, der ligger til grund for afslaget. Når du så lever op til disse betingelser, kan du vælge at søge på ny. Du kan også vælge at indgive en ny ansøgning på baggrund af nye oplysninger, som ikke var en del af den første ansøgning. Dette er en mulighed, såfremt du har glemt at gøre opmærksom på sygdom eller handicap. Det er altid en mulighed at søge om familiesammenføring igen.

Du er ikke enig i begrundelsen:

Hvis du ikke er enig i Udlændingestyrelsens begrundelse for afslag, har du mulighed for at klage. Klagen skal sendes til Udlændingenævnet, som herefter vil behandle klagen for at kunne afgøre, om de vil give dig medhold i klagen. Hvis der gives medhold i klagen, vil sagen som regel blive sendt til Udlændingestyrelsen, som på ny vil behandle sagen. Ønsker du at klage, skal dette gøres senest otte uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Hvad med omkostninger?

Det er gratis at klage over afgørelsen om afslag på familiesammenføring, såfremt der er søgt om sammenføring med en ægtefælle, der bor i Danmark, som er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse. Hvis afslaget består, og du gerne vil søge igen, er udgifterne de samme som ved den første ansøgning, da ansøgningen behandles som en helt ny.

Related posts

Boligkravet ved ægtefællesammenføring

by Singh
8 years ago

Tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring

by Singh
7 years ago

Turist visum

by Singh
7 years ago
Exit mobile version