Sådan ansøger du om familiesammenføring

Der er en lang række krav og betingelser, som man skal leve op til, før man kan få en familiesammenføring. Disse afhænger af, hvilken type af familiesammenføring, der skal søges om. Herunder guider vi dig igennem de forskellige typer af familiesammenføring samt en række praktiske informationer om, hvordan selve ansøgningen fungerer. Læs mere

Turist visum

Turist visum, besøgsvisum, eller også kaldet korttidsophold, er den opholdstillladelse/visum, som en udlænding som regel starter med at få udstedt, når man ikke har været i DK før. Det er ofte det visum man skal have haft mindst en gang før man opfylder tilknytningskravet, i forhold til fx en familiesammenføring.

Visum bliver udstedt til udlændinge på deres lokale danske ambassade, så de kan besøge Danmark i en kortere periode. Det er de udlændinge som kommer fra visumpligtige lande, der skal have visum for at besøge Danmark. Besøgsperioden for at besøge Danmark er på max 90 dage inden for en periode på 180 dage.

I denne periode giver opholdet som udgangspunkt ikke ret til at arbejde i Danmark, men i visse tilfælde er der nogle arbejdsrelaterede aktiviteter, som ikke kræver arbejdstilladelse.

Derudover findes krav til udlændingen, i form af dokument krav og formelle krav. Der skal findes rejseforsikring, bevis på kendskab til hinanden i form af billeder, vielsesattest, fødselsdagsinvitation, bryllupsinvitation. Der kan være mange grunde til at man skal have besøg fra udlandet. Kort sagt kræver det indsendelse af korrekte dokumenter.

Overskrider man sin lovlige opholdsperiode I Danmark, eller forsøger at misbruge opholdet, til at opnå et længerevarende/permanent ophold i Danmark, kan man blive pålagt en såkaldt karensperiode på 3 til 5 år.

Det betyder at personen ikke kan søge, eller opnå visum til Danmark i den periode. Denne karensperiode kan medføre indmelding til SISS, som er Schengen system, hvilket resulterer i udelukkele af Europa i karantæne perioden.

Hvis der er en risiko for, at udlændingen ikke har intentioner om at overholde den overstående besøgsperiode vil man få afslag. Derfor anses det at få et turist visum for nogle meget nemt og for andre meget svært. Grunden til dette er fordi man har delt alle lande op i kategorier.

Typiske fejl man kan undgå.

  • I selve visummet gives der i en periode af 180 dage hvori man kan bruge sin 90 dage, hvilket betyder man selv skal tælle fra den dato man ankom. Bliver man mere end 90 dage skader det ens sag. Derfor er det vigtigt at man ikke kigger på datoen for udløb for visum, da dette er en periode på 180 dage. Tæl altid frem fra dato for ankomst.
  • I de fleste lande foregår en ansøgning på en ambassade stille og rolig, men i ustabile lande kan der være lange køer og man skal vente unormalt lang tid. Man skal derfor ikke give fremmed folk penge på gaden, eller give sine personlige oplysninger til andre end den danske ambassade. Findes der ikke en dansk ambassade kan man bruge nogle af de andre nordiske hvis de ikke har for travlt. Kig altid på listen over officiele ambassader og konsulater. Den findes her.
  • I selve VU2 ansøgningen skal man udfylde hvilken dato man regner med at de ankommer. Det kan varierer meget fra land til land. I lande som Indien, Thailand, Filippinerne, Brasilien, Japan kan det tage en uge, hvorimod lande som Pakistan, Somalia, Yemen osv. ikke har så hurtig service. Derfor skal man skrive en tid et par måneder frem i kalenderen, alt afhængig af hvilket land man kommer fra. Tyrkiet plejede at være ret hurtige til denne slags visum men er desværre også overbebyrdet med ansøgniger, og derfor kan man regne med ventetid.

Har man mange dokumenter som skal vedhæftes ansøgningen er det en god ide at samle alle dokumenter på en USB. Skriv til os nede i kontakt formularen med tekst ”USB 2.0” i emnefeltet og vi sender en gratis USB til dig, så du kan få digitaliseret dine dokumenter og altid printe dem når det passer dig. Selvom man udfylder en VU2 online er det en god ide at medbringe selve skemaet med dokumenterne samlet i en mappe.

Sharandeep Singh

 

Hvem kan opnå familiesammenføring?

En udlænding, som har familie i Danmark, har mulighed for at søge om familiesammenføring, hvis vedkommende opfylder en række betingelser. Overordnet set er der tre grupper, som kan søge om familiesammenføring:

  • Ægtefæller og faste samlevere
  • Børn
  • Øvrige familiemedlemmer

Herunder kan du læse mere om de krav og betingelser, som skal overholdes i forbindelse med familiesammenføring i Danmark. Læs mere

Betingelser for familiesammenføring med dansk statsborger

Efter EU-reglerne kan familiemedlemmer af en dansk statsborger, som har opholdt sig i et andet EU/EØS-land (efterfølgende benævnt som EU-lande) eller Schweiz søge om familiesammenføring. Herunder kan du læse mere om, hvilke betingelser, der skal være overholdte, for at kunne opnå denne type familiesammenføring. Læs mere

26-årsreglen for familiesammenføring afskaffet

Tidligere var det nemmere at opnå familiesammenføring, hvis man havde haft dansk statsborgerskab i minimum 26 år, hvilket også kendes som 26’årsreglen. Den regel har regeringen afskaffet i forbindelse med en tidligere afgørelse af Menneskeretsdomstolen. Læs mere om, hvilke konsekvenser dette har på familiesammenføring herunder. Læs mere

Indfødsretsprøven – hvorfor, hvornår og hvordan?

Den danske indfødsretsprøve er en test, som du sikkert har hørt om, hvis du har sat dig ind i, hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab. Men du sidder sikkert med spørgsmålene ”hvorfor?”, hvornår?” og ”hvordan?”. Dem får du svaret på her.

Sammen med nedenstående krav er en bestået indfødsretsprøve et af de krav, du skal opfylde for at tilegne dig dansk statsborgerskab: Læs mere

Sådan kan du få dansk statsborgerskab som nordisk statsborger

Som nordisk statsborger kan man få dansk statsborgerskab på to måder; ved at afgive erklæring til en statsforvaltning eller ved at søge om det ved naturalisation. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du som nordisk statsborger kan få dansk statsborgerskab på disse to måder. Læs mere

Lettere adgang til det danske arbejdsmarked via Beløbsordningen

Der findes mange forskellige ordninger, som kan give udlændinge lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Én af disse er Beløbsordningen.

Beløbsordningen handler om, at hvis man som udlænding tilbydes en løn af et særligt højt beløb, har lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Når dette er tilfældet, vil der ikke blive stillet betingelser i forbindelse med stillingens præcise karakter eller uddannelsesbaggrund. Nedenfor kan du læse mere om Beløbsordningen og de betingelser, der skal opfyldes for at være dækket ind af den. Læs mere